Min kæreste mente at min svigerfar godt kunne bruge et tørklæde i julegave – det blev til dette tørklæde i retstrik og farvespil til ham.
Da jeg havde strikket det første tørklæde, synes jeg det var så fint at jeg også endte med at strikke en version af tørklædet til min kæreste.
De blev heldigvis begge to rigtig glade for tørklædet.
Jeg synes farvespillet i dette tørklæde er rigtig fint. Det kommer fordi man bruger farverne grå, sort og så “fabel print” i sort/natur, som er en blanding af sort, grå og natur.
Eneste udfordring med dette tørklæde er at der er alt for mange ender der skal hæftes 🙂
Ændringer i tørklæde i retstrik og farvespil til ham
Egentlig skulle tørklædet kun være 21 cm i bredden, men efter at jeg havde strikket de ca. 21 cm, så blev min kæreste og jeg enige om at tørklædet godt måtte være noget bredere. Så det endte med at blive ca. 32 cm bredt.
Jeg må også have strikket lidt løsere end hvad der står i opskriften, for i stedet for 150 cm, blev tørklædet 175 cm langt. Men det synes jeg nu kun er meget fint. Jeg tror faktisk jeg vil synes det ville blive lidt for kort, hvis det kun var 150 cm.
Info om projektet
Projekt færdigt | December 2018 |
Strikket størrelse | 32 x 175 |
Garntype | Drops Fabel: 75% Uld, 25% Polyamid |
Strikkefasthed på garn | 24 m = 10 cm med pind 3 |
Løbelængde på garn | 50 gram = 205 meter |
Pindstørrelse brugt | Pind 4 |
Opskrift | Drops 135-19. Find den her |
Mere specifikt om garntype og garnforbrug
Garntype | Farvenavn | Farvekode | Antal nøgler brugt |
Drops Fabel uni colour | Sort | 400 | 1 |
Drops Fabel uni colour | Grå | 200 | 1 |
Drops Fabel print | Sort/natur | 905 | 2 |