Babytæppe i 3D mønster

Så skete det endeligt. Efter at have været undervejs i flere år, så kan du nu endeligt købe mine første to opskrifter på Ravelry. Det ene er et babytæppe i 3D mønster og det andet er et babytæppe med rudemønster.

Begge opskrifter er strikkede babytæpper, med en hæklet kant for at få en fin finish på tæppet. Du kan finde opskrifterne her:

Babytæppe i 3D mønster

Babytæppe med rudemønster

Babytæppe i 3D mønster 1Babytæppe i 3D mønster 3

Det har været vigtigt for mig at processen med opskrifterne ikke blev forceret, nu hvor det er de første opskrifter du kan købe. Jeg har derfor selv brugt lang tid på at udvikle og teste opskrifterne. Det har været en rigtig god læringsproces.

Først brugte jeg selv en del tid på at udvikle og teste opskrifterne. Og her i 2018 er opskrifterne så blevet testet hos andre. Det viste sig at være godt givet ud at få opskrifterne testet, for man ender med at stirre sig blind på det og så opstår der fejl. Men nu håber jeg at fejlene er fundet.

Babytæppe i 3D mønster 4

Projekt har for mig handet om at udvikle mig selv og prøve noget nyt af; og det har været ret spændende. Så må vi se om der er nogen, som har lyst til at købe opskrifterne 🙂

Babytæppe i 3D mønster 2

Info om projektet

Projekt færdigt September 2018
Strikket størrelse Ca. 65 x 95 cm
Garntype Drops Karisma (100 % uld)
Strikkefasthed på garn 21 m x 28 p = 10 cm med pind 4
Løbelængde på garn 50 gram = 100 meter
Strikkefasthed på babytæppe 20 m x 28 p = 10 x 10 cm
Pind/nålstørrelse brugt Pind 3½ til den strikkede del og nål 4 til den hæklede kant
Opskrift https://www.ravelry.com/patterns/library/babytppe-i-3d-mnster

Mere specifikt om garntype og garnforbrug

Eksempel på farver, hvis du vil strikke tæppet med en anden farve kant.

Garntype Farvenavn Farvekode Antal nøgler brugt
Drops Karisma Natur Uni colour 01 7
Drops Karisma Skovgrøn Uni colour 47 1

2 comments

  1. Anne-Matilde says:

    Hej.

    Jeg har et spørgsmål til tæppet du kalder ‘babytæppe i 3D mønster’, altså det blå du har strikket. Opskriften du linker til, er den på dansk og med danske strikkemetoder?

    Vh. Anne-Matilde

    • Mette says:

      Hej Anne-Mathilde
      Ja, min opskrift på babytæppe i 3D mønster er på dansk og med danske strikkemetoder (hæklet kant).

      Mvh Mette

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.