Har du en skøn opskrift, men vil du bruge en anden type garn end der er angivet, så skal du beregne garnforbrug.
Når jeg skal beregne garnforbrug, gør jeg det altid på den måde, som jeg har beskrevet her. Det kræver dog, at strikkefastheden, er nogenlunde dem samme på garnet i den oprindelige opskrift og det du gerne vil erstatte det med.
Garn i den oprindelige opskrift
Forbrug: 10 nøgler
Løbelængde: 50 g = 100 meter
Garn jeg vil bruge i stedet for
Løbelængde: 50 g = 170 meter
Beregne garnforbrug
For at beregne, hvor mange meter jeg skal bruge i alt, bruger jeg denne formel:
Antal nøgler x løbelængde (i oprindelig opskrift)
10 nøgler x 100 meter = 1.000 meter
For at beregne, hvor mange nøgler garn jeg skal bruge af mit garnalternativ, bruger jeg denne formel:
Antal meter i alt (beregnet ovenfor) / løbelængden på mit garnalternativ
1.000 meter / 170 meter = 5,9 nøgler