Ordliste til hækling

Her har jeg samlet nogle af de mest almindelige forkortelser og fagudtryk som du kan finde i hækleopskrifter.

Jeg har inkluderet svenske, engelske og amerikanske forkortelser, hvis du kaster dig ud i udenlandske opskrifter. Det skal dog siges, at der ikke er nogen endegyldige forkortelser, så dette er ment som en hjælp til at afkode opskrifter.

Især de forskellige typer stangmasker har mange forkortelser – både på dansk, men også alt efter om man vælger en britisk engelsk (UK) eller amerikansk engelsk (US) opskrift.

Hvis du mener jeg har lavet en fejl eller der mangler noget som du gerne vil have inkluderet, så skriv det i kommentaren nedenfor, så vil jeg forsøge at få det inkluderet.

Forkortelserne er sorteret alfabetisk.

Beskrivelse DK UK US Svensk
Bagerste maskeled   BLO (back loop only) BLO (back loop only) imb (inre maskbåge)
Dobbelt stangmaske db stm / db-stgm / db st / dblt stm dtr (double treble crochet) tr (treble crochet) dst (dubbelstolpe)
Fastmaske fm dc (double crochet) sc (single crochet) fm (fastmaska)
Forreste maskeled   FLO (front loop only) FLO (front loop only) ymb (yttre maskbåge)
Fortsæt cont (continue) cont (continue) fortsätt
Firdobbelt stangmaske   (quadruple treble crochet) (triple treble crochet) (fyrdubbel stolpe)
Gentag gent rep (repeat) rep (repeat) upprepa
Halvstangmaske hstm / hstgm / hst htr (half treble crochet) hdc (half double crochet) hst (halv stolpe)
Hækl   crochet crochet virka
Hæklefasthed   tension gauge  
Indtagning indt dec (decrease) dec (decrease) intagning / hoptagning
Klynge   cl (cluster) cl (cluster)  
Kædemaske km sl st /ss (slip stitch) sl st / ss (slip stitch) sm (smygmaska)
Luftmaske lm ch (chain) ch (chain) lm (luftmaska)
Luk af   Cast off Bend off / fasten off avm (av maske)
Løkke   lp (loop) lp (loop) mb (maskbåge)
Maske m st (stitch) st (stitch) maska
Mellemrum   sp (space) sp (space) mellanrum
Mønstergruppe /
maskegruppe
mgr
Omgang omg rnd (round) rnd (round) varv
Ret r RS (right side) RS (right side) rät
Række rk row row varv
Sammen sm tog (together) tog (together) ihop / tillsammans / tills
Slå om sl o /so yoh (yarn over hook) yo (yarn over) omslag
Spring over   (miss) (skip) (hoppa över en maska)
Stangmaske stm / stgm / st tr (treble crochet) dr / dc (double crochet) st (stolpe)
Tredobbelt stangmaske tredblt stm / 3-dstm tr tr (triple treble crochet) dtr (double treble crochet)  tredubbel stolpe
Udtagning udt inc (increase) inc (increase) ökning
Vrang vr WS (wrong side) WS (wrong side) avig

22 comments

  1. Inge Schubert says:

    Hej
    Jeg sidder med en hækleopskrift på en taske som nok hovedsagelig skal vækkes i fastmasker. Opskriften er på engelsk eller amerikansk…..der står både sc og dc??

    Med venlig hilsen
    Inge

    • Mette says:

      Hej Inge
      Tak for dit spørgsmål. Det er en amerikansk opskrift. “sc” er en fastmaske og “dc” er en stangmaske.

      Der stod kun “dr” ud for stangmaske i min ordliste, men det kan også hedde “dc” på amerikansk. Det har jeg nu rettet.

      God fornøjelse med hækleopskriften.

      Hilsen Mette

  2. Sabine Rasmussen says:

    Hej, jeg sidder og hækler en kjole. Der er et begreb der hedder: Mønster 1. 3 mgr=12 cm. 20 rk = 9 cm.

    Hvad betyder 3 mgr.?

    Mange tak

    • Mette says:

      Hej Sabine

      Rigtig godt spørgsmål.

      Faktisk vidste jeg det ikke selv, så derfor måtte jeg have fat i nogle andre kloge hæklekvinder. De kunne fortælle mig, at “mgr” betyder mønsterrækker eller maskegruppe.

      Hilsen Mette

    • Mette says:

      Hej Yvonne

      ss er en forkortelse for slip stitch, som er en kædemaske.
      Yo er en forkortelse for yarn over, som betyder “slå om”.

      Rigtig god fornøjelse med opskriften 🙂

      Hilsen Mette

  3. Lona Friis says:

    hej har en opskrift hvor i der står * 1sc,inc* x 6
    jeg har 12 masker og efter denne udtagning står der jeg skal have 18 hvordan kan det lade sig gøre?
    Med Venlig Hilsen
    Lona Friis

    • Mette says:

      Hej Lona
      Undskyld jeg ikke har skrevet før nu. Der er gået noget galt, så jeg har ikke fået en e-mail om at der er kommet en kommentar fra dig.

      Når der står “x 6”, så synes jeg det tyder på at der kun burde være 6 masker inden du starter, som så bliver til 12 masker ved at hækle 1 fastmaske og en udtagning 6 gange. Så jeg kan godt forstå at du undrer dig. Det kan være der er en fejl i opskriften, men det er svært at vurdere, når jeg ikke har opskriften.

      Jeg er ked af at jeg ikke kan hjælpe mere på nuværende tidspunkt.

      Mvh Mette

    • Mette says:

      Hej Aase
      “dim” er desværre ikke en forkortelse jeg kender og jeg har heller ikke kunnet slå det op. Men hvis du sender mig i hvilken sammenhæng det står (mindst nogle omgange før og nogle omgange efter), så kan det være jeg kan gennemskue hvad det betyder.
      Mvh Mette

  4. Anna og Freja says:

    Hej Mette.
    Ved du hvad “cast on”, “skipping stitch” og “bind off” betyder?
    Hilsen Anna og Freja.

    • Mette says:

      Hej Anna og Freja
      Umiddelbart vil jeg tro at det betyder følgende i forhold til strik. Hvis der er tale om hækling, så bliver jeg især i tvivl om “bind off”:
      “Cast on” – Slå [masker] op
      “Skipping stitch” – Spring over [en maske]
      “Bind off” – Luk [masker] af

      Mit bedste bud er at I skriver henholdsvis “Cast on”, “skipping stitch” og “Bind off” i youtube og finder videoer, som viser jer, hvad i skal gøre.

      Jeg håber det hjælper 🙂

      Mvh Mette

    • Mette says:

      Hej Maria

      Mit bedste bud – uden at have set opskriften – er at det “S o” betyder “Slå om”. Jeg håber det giver mening i forhold til opskriften.

      Mvh Mette

    • Mette says:

      Hej
      Jeg ved desværre ikke hvad rv betyder, men hvis du sender mig lidt af den tekst der står sammen med, så kan det være jeg kan regne det ud.
      Mvh Mette

  5. Beate says:

    Dette står som noget der skal laves i en solsikke opskrift. Kan du være behjælpelig med at finde ud af hvad det betyder?
    Picot stitch – chain3, slip stitch into the first stitch of the chain and pull through

    • Mette says:

      Hej Beate
      Jeg har faktisk ikke selv prøve at lave picot stitch eller musetakker, som det kaldes på dansk.

      Du skal hækle det på følgende måde:
      – Hækl 3 luftmasker
      – Indsæt nålen i det bagerste maskeled i den første luftmaske
      – Lav en kædemaske gennem begge
      – Lav en fastmaske i den næste maske for at afslutte din picot

      Du kan se en video af, hvordan du hækler disse her:
      https://hobbii.dk/blog/crochet-picot

      Jeg håber det hjælper dig med at komme videre med din solsikke 🙂

      MVh Mette

  6. Jette Dalgaard says:

    Hej sidder her med en snemandopskrift
    Hvad betyder double Inc
    Ud for det står der increase(3 sc into the same stitch)

    • Mette says:

      Hej Jette
      Jeg kan ikke være helt sikker, når jeg ikke har opskriften, men som jeg læser det du beskriver her, så vil jeg tro det betyder, at du skal hækle en dobbelt udtagning (double inc), dvs. i stedet for at tage en ekstra ud, så tager du to ekstra ud = 3 masker i samme maske (2 sc into the same stitch).
      Du kan eventuelt prøve med det og se om det kommer til at se rigtigt ud.
      God fornøjelse med snemanden 😊
      Mvh Mette

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.