Efter af set flere skønne vinkelsjaler på Instagram, købte jeg garn og opskrift til at kunne hækle vinkelsjalet. Det endte dog med, at blive til et strikket sjal i stedet for 🙂
Jeg begyndte flere gange på det hæklede vinkelsjal, men kom aldrig rigtig fra land. Da jeg startede med at hækle det, var jeg ikke så erfaren en hækler og det var nok derfor jeg ikke kom fra land.
På et tidspunkt blev vinkelsjalet udgivet i en strikket udgave. Det gik det op mig, at jeg nok kun ville få sjalet lavet i den strikkede version. Så jeg endte med at købe opskriften på det strikkede vinkelsjal og det hjalp. Det gik langt lettere med at få strikket sjalet og efter meget kort tid, stod jeg med et nyt sjal.
Farvevalg til strikket sjal
Vinkelsjalet er oprindeligt i 5 farver, men jeg ville helst have det i 3 farver. Jeg stod længe i butikken og overvejede hvilke farver der ville være de perfekte farver til sjalet.
Jeg besluttede mig hurtigt for en sort. Det tog noget længere tid at beslutte de to andre farver. Jeg måtte se mange kombinationer af farver, før jeg fandt den rigtige. Faktisk måtte jeg også udenfor i dagslyset, for at være helt sikker på, at det nu også var de helt rigtige farver jeg fik valgt, for der var så mange farver at vælge imellem. Jeg endte med blå nuancer med petrol og opal. Du kan se farvekoderne nederst.
Info om projektet
Projekt færdigt | April 2016 |
Garntype | Rasmilla’s Yndlingsgarn: 55% Lammeuld 45% Bomuld Garnet hedder nu “Strikkesalonen’s Yndlingsgarn” |
Strikkefasthed på garn | Enkelt tråd: 27-30 masker = 10 cm med pind 2½ – 3 Dobbelt tråd: 21-23 masker = 10 cm med pind 4 – 4½ |
Løbelængde på garn | 50 gram = 350 meter |
Strikkefasthed på opskrift | 17 masker = 10 cm |
Pindstørrelse brugt | Pind 5 (i opskriften står der pind 4) |
Opskrift | “Vinkelsjal – Stort strikket asymmetrisk sjal/halstørklæde” fra Lutter Idyl |
Mere specifikt om garntype og garnforbrug
Garntype | Farvenavn | Farvekode | Antal nøgler brugt |
Rasmilla’s Yndlingsgarn | Sort | 031 | 2 |
Rasmilla’s Yndlingsgarn | Opal | 115 | 2 |
Rasmilla’s Yndlingsgarn | Petrol | 087 | 1 |