Strikket cardigan til børn – med hjerteknapper

Jeg har efterhånden strikket i mange år, men jeg har så vidt jeg husker ikke givet strikkede ting i gave. I 2014 skulle det være anderledes. Her fik jeg at vide, at min niece på under 1 år, godt kunne ønske sig en cardigan. En lækker cardigan til børn.

Det tog lidt tid før jeg fandt det mønster jeg synes det skulle være. For der er jo så mange søde at vælge i mellem. Garnet jeg brugte til trøjen er BabyAlpaca Silk – 70 % alpaca og 30 % silke. Det er rigtig lækkert garn, men jeg havde nok ikke helt gennemtænkt det. Først da jeg havde strikket trøjen færdig, gik op for mig, at jeg måske skulle have valgt noget andet garn. Altså garn som kan vaskes ved 40 grader, hvilket ville have været bedst for forældrene. Men det havde selvfølgelig ikke været ikke lige så lækkert for min niece 🙂

I december fandt jeg ved et tilfælde nogle søde hjerteformede knapper som passede perfekt til cardiganen. Det færdige resultat kan ses herunder.

Cardigan til børn

Opskriften kan findes her – Cardigan/jakke.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.