Varm bluse med rib og snoninger

Jeg har været så glad for mine andre bluser i Drops Air garn, så nu har jeg strikket en ny bluse i samme garn.

Da jeg ledte efter opskrifter på bluser, fandt jeg Stines Sweater. Jeg købte opskriften og havde allerede besluttet mig for at bruge Air frem for det garn der stod i opskriften. Samtidig endte jeg med at ændre forskellige dele af opskriften.

Varm bluse med rib og snoninger

Ændringer til opskriften

Jeg har ændret nogle ting ved opskriften, for at få en bluse, som passer til mig og min kropsform.

Nederst skal der ifølge opskriften være 15 cm rib. Her har jeg kun strikket ca. 10 cm rib (pind 3½). Selve mønsteret er strikket med pind 5 og forholdsvis løst.

Ved ærmegabet skulle der være et hul på 25 cm. Det lavede jeg lidt mindre, da jeg synes det så ud til at blive for stort. Men det var også lavet til at skulle passe til nogle forholdsvis store ærmer. Dem synes jeg så ud til ikke at ville passe til mig., så derfor ændrede jeg en del her.

Der skulle samles 80 masker op i ærmegabet. Jeg ville dog gerne have forholdsvis tætte ærmer, så her samlede jeg kun 60 masker op. Desuden strikkede jeg ikke mønster men i stedet rib (2 r, 2 vr) på pind 5. Da arbejdet målte 35 cm skiftede jeg til pind 3½, tog ind til jeg havde 40 masker og strikkede ca. 10 cm rib (1 r, 1 vr). Herefter lukkede jeg af.

Varm bluse med rib og snoninger

Slutresultatet er blevet en dejlig varm og lækker bluse.

Info om projektet

Projekt færdigt Februar 2018
Strikket størrelse Medium (M)
Garntype Drops Air: 70% Alpaca, 23% Polyamid, 7% Uld
Strikkefasthed på garn 17 m x 22 pinde = 10 x 10 cm med pind 3½
Løbelængde på garn 50 gram = 105 meter
Pindstørrelse brugt pind 5 til mønster og pind 3½ til rib
Opskrift Stines Sweater. Opskrift købt her
Jeg har ændret opskriften, så blusen bliver lidt anderledes
– se forklaring ovenfor

 

Mere specifikt om garntype og garnforbrug

Specifik garntype Farvenavn Farvekode Antal nøgler brugt
Drops Air Blå 16 7

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.