Skønt hæklet tæppe af romber

Jeg har fået lavet et hæklet tæppe af romber og det er blevet virkelig lækkert.

Hæklet tæppe af romber

Opskriften er fra PESCNO og kan findes her. Jeg har dog ikke brugt samme type garn som i opskriften. Det betød, at jeg ikke helt vidste hvor mange romber jeg skulle bruge i alt.

Da jeg havde hæklet alle de sorte og hvide samt en del af de petroleumsfarvede romber, lagde jeg derfor romberne ud på gulvet. På den måde kunne jeg se, hvor mange hele og halve romber i petroleum jeg manglende for at få tæppet som jeg gerne ville have det.

Hæklet tæppe af romber

I den oprindelige opskrift, var fastmaskerne i kanten af tæppet hæklet i en kontrastfarve. Jeg har dog valgt at bruge den samme farve, som allerede er i tæppet. Samtidig har jeg valgt at hækle 2 runder fastmasker frem for 1 runde, da jeg synes det giver en flot finish til tæppet.

Når tæppet er syet sammen skal det dampes for at blive fladt. Det gør du ved at stryge tæppet med et fugtigt viskestykke mellem strygejernet og tæppet.

Hæklet tæppe af romberDen type uldgarn jeg har brugt gør, at tæppet får en vis tyngde, som jeg godt kan lide. Det er en desuden god kontrast til mit sekskantede tæppe, som er hæklet i en lettere uld. Nu er der vist nok tæpper til vintertiden 😀

Du kan se mere om tæppets størrelse, garnforbrug og link til video om sammensyning af romber under dette billede.

Hæklet tæppe af romber

Info om projektet

Projekt færdigt August 2015
Størrelse på tæppe 110 x 147
Garntype Selve tæppet inklusiv kant på tæppet: Drops Lima
Til sammensyning af romber: Drops Fabel
Løbelængde på garn Drops Lima: 50 gram = 100 meter
Drops Fabel: 50 gram = 205 meter
Nålestørrelse brugt
Opskrift Opskrift på tæppet: PESCNO
Video til sammensyning af romber

Mere specifikt om garntype og garnforbrug

Garntype                  Farvenavn Farvekode Antal nøgler brugt Hele romber Halve romber (top/bund) Halve romber (sider)
Drops Lima Mix Petrol 0701 10 32  14 6
Drops Lima Hvid 1101 10 42
Drops Lima Sort 8903 10 42
Drops Fabel Sort 400 1

9 comments

  1. Marie Louise Elkjær says:

    Hej Mette.
    Har netop færdiggjort (næsten) rombetæppet, mit aller første hækle projekt nogensinde. En kollega rådede mig til at hækle romberne lidt større, så det har jeg gjort. Romberne har jeg hæklet i 24 masker og trekanterne derfor på 12 masker. De “aflange” trekanter har jeg ikke skænket en tanke og har fulgt opskriften. Derfor syntes jeg de er blevet for store med det resultat at kanten rundt bliver bølget istedet for lige. De er selvfølgelig alle syet på😬😬
    Kan du hjælpe mig med hvor meget mindre de skal være?
    På forhånd tak
    Kh. Marie Louise

    • Mette says:

      Hej Marie Louise

      Først og fremmest tillykke. Det er noget af et projekt at gå i gang med, som det første hækleprojekt.

      Du skriver, at du har hæklet romberne lidt større end i opskriften dvs. med 24 masker i stedet for 20 masker. Der for undre det mig, at de ”aflange” trekanter (dem som der i opskriften kaldet ”Halve romber, til top/bund”) bliver for store.

      For at passe til den opskrift du har brugt, burde de have været større dvs. du skulle have gjort som jeg har skrevet nederst og dermed hæklet 8 pinde mere end du har gjort.

      Hvis du er sikker på, at de er for store, så er det muligvis fordi du har haft en anden hæklefasthed på dem, end på de hele romber. Det med forskellig hæklefasthed skete også især for mig i begyndelsen.

      Hvis det ikke bølger alt for meget i kanten, så ville jeg overveje, at vaske tæppet og se om det ikke retter sig nogenlunde efterfølgende. Men der er selvfølgelig den risiko, at det ikke fungerer og så er det nok svært at få pillet op. Om der kan rettes op på det gennem vask er desværre meget svært for mig at vurdere, med mindre jeg har tæppet foran mig.

      Ved at presse tæppet efter vask, kan du muligvis også rette lidt på det (gøre det mere glat), men det afhænger af hvor meget for store de halve romber er. Vil du presse det, så skal du bruge et lidt vådt viskestykke mellem tæppet og et varmt strygejern.

      Jeg håber det hjælper lidt, selv om jeg desværre ikke kan give et klart svar. Du er meget velkommen til at skrive igen, hvis du har flere spørgsmål.

      Hilsen Mette

      Tilpasset ”Halve romber, til top/bund”
      Efter pind 22 fortsættes med udtagninger på følgende måde:
      Ny række 22a: 1 fm i de næste 10 masker, 2 fm i sidste m, 1 lm til at vende på (12 m)
      Ny række 22b: 1 fm i hver maske, 1 lm til at vende på (12 m)
      Ny række 22c: 1 fm i de næste 11 masker, 2 fm i sidste m, 1 lm til at vende på (13 m)
      Ny række 22d: 1 fm i hver maske, 1 lm til at vende på (13 m)

      Nu begynder du indtagningerne:
      Ny række 22e: 1 fm i de næste 11 masker, hækl de sidste 2m sammen, 1 lm til at vende på (12 m)
      Ny række 22f: 1 fm i hver maske, 1 lm til at vende på (12 m)
      Ny række 22g: 1 fm i de næste 10 masker, hækl de sidste 2m sammen, 1 lm til at vende på (11 m)
      Ny række 22h: 1 fm i hver maske, 1 lm til at vende på (11 m)
      Hækl herefter fra række 23 og de resterende rækker.

  2. Gitte says:

    Når du bruger drops Lima garn kan det så vaskes i vaskemaskine ?

    Er igang med og finde det rigtige garn inden jeggår igang

    • Mette says:

      Hej Gitte

      Garnstudio skriver om Drops Lima, at det skal håndvaske. Ifølge dem kan det altså ikke vaskes i maskinen – heller ikke ved uldprogram.

      Hvis du vil hækle et tæppe som kan maskinvaskes, så skal du nok bruge noget andet garn.

      Jeg har til andre projekter brugt Karisma, som netop kan vaskes på uldprogram. Men det er en garntype som er lettere end Lima, så det kommer også an på hvilken type tæppe du vil have.

      Hilsen Mette

  3. Jeanette says:

    Hej Mette. Hvordan syr du dem sammen. Jeg har lavet romberne i beige lyserød og gammelrosa. Men få dem syet pænt sammen er stadig en gåde for mig. 🙂

    • Mette says:

      Hej Jeanette
      Jeg synes også det var lidt svært at få pænt i begyndelsen, men så fandt jeg denne video. Se video.

      Den synes jeg viser det rigtig godt og metoden gør, at man ikke kan se sammesyningen.

      Jeg håber det hjælper dig.

      Hilsen Mette

  4. Gitte says:

    Min datter vil gerne jeg skal hækle det i bomuld men jeg har svært ved at gennemskue hvor meget jeg skal bruge med en løbelængde på 170 m og 50 g

    • Mette says:

      Hej Gitte

      Når jeg skal beregne, hvor mange nøgler garn jeg skal bruge, hvis jeg vælger en anden type garn, gør jeg det altid på denne måde:

      Oprindelig opskrift
      Forbrug: 10 nøgler
      Løbelængde: 50 g = 100 meter

      Garn jeg vil bruge i stedet for
      Løbelængde: 50 g = 170 meter

      Beregning
      For at beregne, hvor mange meter jeg skal bruge i alt, bruger jeg denne formel:

      Antal nøgler x løbelængde (i oprindelig opskrift)
      10 nøgler x 100 meter = 1.000 meter

      For at beregne, hvor mange nøgler garn jeg skal bruge af mit garnalternativ, bruger jeg denne formel:

      Antal meter i alt (beregnet ovenfor) / løbelængden på mit garnalternativ
      1.000 meter / 170 meter = 5,9 nøgler

      Det skal du bruge til denne opskrift
      Til opskriften skal du derfor bruge:

      Petrol: 6 nøgler
      Hvid: 6 nøgler
      Sort: 7 nøgler

      Grunden til, at der er et ekstra sort nøgle er, at der også skal bruges noget til sammensyningen. Jeg kan ikke 100 % love, at der er nok sort, men jeg vil dog tro det. Derfor må I lige overveje, om I vil nøjes med 7 eller købe 8 for en sikkerheds skyld.

      Hilsen Mette

Skriv et svar