Hæklet tæppe af sekskanter

Det har været undervejs et stykke tid, men nu er mit helt fantastiske tæppe blevet færdigt – et Hæklet tæppe.

Hæklet tæppe af sekskanter 2

I begyndelsen af 2015 besluttede jeg mig for, at jeg ville hækle et dejlig varmt tæppe. Så jeg gik i gang med at lede efter inspiration og opskrifter på nettet. Her faldt jeg især for tæpper hæklet af sekskanter. Mange af dem var dog meget farverige. Jeg ville gerne have et tæppe med skønne farver, men ikke nødvendigvis med 10 – 20 forskellige farver 🙂

Jeg fandt ikke lige et hæklet tæppe jeg gerne ville have. Derfor begyndte jeg at søge efter opskrifter på sekskanter. Så kunne jeg efterfølgende selv udvikle et hæklet tæppe.

Det lykkedes mig at finde en engelsk opskrift på sekskanter og jeg fik hæklet nogle prøver ud fra den.

Farveprøver til hæklet tæppe

Herefter gik jeg i gang med at finde ud af, hvilke farver og garntype jeg havde lyst til at have tæppet i. Jeg er rigtig glad for både sennepsgul og petrol. Derfor var mit udgangspunkt, at jeg gerne ville have mindst en af de to farver med i tæppet.

Nedenfor er vist en af de første prøver på farver og garntype. De tre sekskanter til venstre er Karisma i farverne sennepsgul, petrol og mellemgrå. Ved siden af (helt til venstre) ligger desuden et nøgle koksgrå Karisma. Sekskanten til højre i billedet er i Merino Extra Fine i farven nordsø. Merinoen fnulre nok mindre en Karismaen. Men jeg kunne bedst lide Karismaens følelse og farverne til tæppet, så derfor faldt valget på den.

Hæklet tæppe - Første prøve på farver og garntypeSelv om jeg troede jeg havde besluttet mig for farverne til tæppet, så blev jeg alligevel i tvivl da jeg havde købt garnet og var begyndt at hækle sekskanterne. Med lidt designhjælp fra min søster endte jeg dog med farverne, som jeg havde besluttet mig for fra starten.

Her ser du designmulighederne med de farver jeg havde valgt.

Hæklet tæppe - Prøve på farver 5 Hæklet tæppe - Prøve på farver 4 Hæklet tæppe - Prøve på farver 3 Hæklet tæppe - Prøve på farver 2 
Hæklet tæppe - Prøve på farver 1Sammensyning af hæklet tæppe

I den engelske opskrift jeg havde fundet, kunne jeg godt se, at man kunne hækle sekskanterne sammen mens man hæklede dem. Jeg synes dog der var flere ulemper ved denne metode.

Det giver lidt større “huller” i tæppet end jeg ønskede. Det betyder også, at farverne mellem sekskanterne ikke står helt klart. Det er fordi sammenhæklingen sker med en farve garn ned flere steder i en anden farve sekskant (jeg håber det giver mening). Samtidig havde jeg på det tidspunkt ikke helt fundet ud af, hvor stort jeg ville have tæppet og hvordan det præcist skulle se ud designmæssigt. Så jeg valgte, at hækle alle sekskanterne først og så sy det sammen efterfølgende.

Karisma, som jeg har hæklet tæppet i, er superwash-behandlet og kan derfor gå i vaskemaskinen ved 40 grader. Da der kan være overskudsfarve i garnet, valgte jeg at vaske hver farve inden jeg syede dem sammen. På den måde er jeg sikker på, at de hvide sekskanter ikke bliver farvede, når jeg vasker tæppet på et senere tidspunkt.

Sammensyningen tog lang tid – også længere end forventet, men jeg havde heller ikke noget at sammenligne med. Men det har været det værd, for tæppet er blevet fantastisk flot, hvis jeg selv skal sige det 🙂

På billedet nedenfor ses tæppet inden sammensyning, da jeg skulle finde den rigtige sammensætning og størrelse.


Hæklet tæppe - Tæppet inden sammensyningTæppet er blevet syet sammen fra forsiden og gennem hele masken rundt i kanten. Jeg forsøgte mig med lidt forskellige teknikker. Men jeg synes denne teknik gav en tæt sammensyning og det var den teknik som kom tættest på det jeg ønskede.

Jeg brugte Mayflower strømpegarn til sammensyningen. Den  er lidt tyndere end Karisma og kan dermed ikke ses så meget.

Hæklet tæppe - Færdigt tæppe med sekskanter 1

Hæklet tæppe - Færdigt tæppe med sekskanter 4

Info om projektet

Projekt færdigt Maj 2015
Størrelse på tæppe  110 x 155 (yderste mål)
Garntype Selve tæppet: Drops Karisma
Til sammensyning: Mayflower strømpegarn
Løbelængde på garn Karisma: 50 gram = 100 meter
Mayflower strømpegarn: 50 gram = 210 meter
Nålestørrelse brugt  4½
Opskrifter Egen opskrift på selve tæppet. Find link til diagram her.
Opskriften på sekskanterne er fundet hos Tulle Momsemor
Opskrift på sammenhækling af sekskanter fra Attic24 (engelsk – UK)

Mere specifikt om garntype og garnforbrug

Specifik garntype Farvenavn Farvekode Antal nøgler brugt Antal sekskanter
Drops Karisma Mix Koksgrå 53 7 37
Drops Karisma Mix Petrol 73 7 37
Drops Karisma Uni Colour Sennepsgul 52 7 37
Drops Karisma Uni Colour Natur 01 7 37
Mayflower strømpegarn Antracitgrå 778 1

3 comments

  1. Dorthe says:

    Hej
    Super flot tæppe
    Hvordan har du hæklet det sammen så man ikke kan se tråden når farverne skifter ?
    Man kan slet ikke se nogen tråd på billederne 🙂

    Mvh Dorthe

    • Mette says:

      Hej Dorthe
      Tak for det 🙂
      Tæppet er syet sammen fra forsiden på sekskanterne og gennem hele masken. Det vil sige, at jeg har lagt de 2 sekskanter, som skal syes sammen, op til hinanden (fladt) så de ligger med retsiden opad. Herefter har jeg syet med mørkegrå garn gennem hele masken på begge sekskanter og så tilbage gennem de næste masker osv.
      Jeg håber det giver mening 🙂

      Hilsen Mette

Skriv et svar